Det har været et turbulent efterår for vores hjemmesider og brugere af InfoLand serveren. Det skal vi beklage meget og i den forbindelse skal vi også meddele, at det har fået os til at træffe en række sikkerhedsforanstaltninger.
Nu er vi på plads med en sikker løsning, hvor der laves regelmæssige back-up og tillige har vi data fra jeres hjemmesider liggende to uafhængige steder, så vi er sikre mod de udfordringer nettet også kan bringe.
Konsekvensen er at vi mandag skifter IP adresse på alle hjemmesider. For langt de fleste betyder det ikke noget og brugerne vil ikke opdage dette. Jeres side vil hele tiden være online.
Det betyder dog at det ikke kan tilrådes at lægge nyt på jeres sider i perioden fra søndag kl. 18.00 og frem til tirsdag morgen.
Hvis I selv administrer jeres DNS server skal I foranledige at I skifter til den nye IP adresse. Dem der administrer deres egen DNS har fået tilsendt en e-mail med instrukser. Hvis dette ikke er tilfældet, så send en mail til tbh(snabel-a)ldhus.dk med det samme.
Hvis I er i tvivl så kontakt InfoLand på 76 340 355 eller på ovennævnte e-mail.